Fordele og ulemper ved et køkkenalrum + før/efter billeder

70er køkken

Køkkenet var noget af det, vi prioriterede rigtig højt at gi’ en skalle, da vi flyttede ind, og det var en sindssyg god beslutning! Jeg mener, vi bruger jo virkelig meget tid i et køkken. Da vi overtog huset, var køkkenet et separat rum, som I kan se på før-billederne længere nede i indlægget. Nu når jeg ser dem igen, tænker jeg egentlig, at vi var ret seje, at vi ku’ se potentialet i den brune rædsel. Men det viser jo bare, at man ikke skal lade sig skræmme af lidt renovering.

Vi rev selv væggen og det hele ned – dvs. jeg gjorde selvfølgelig ikke, for jeg har nada håndværker-skills. Min svigerfar og J gjorde det – men køkkenet fik vi monteret af professionelle. Og vi er vilde med det hele! På sigt tror jeg dog, vi skifter bordpladen ud til noget lidt mere hårdført, end den vi har nu (men budgettet rakte simpelthen ikke til andet, da vi skulle vælge).

Men jeg må bare sige, at der er både fordele og ulemper ved at ha’ sådan ét stort rum med køkken, spiseplads og stue.

Ulemper er…

  • Når der steges frikadeller på fuld sprut og emhætten kører kan INGEN høre fjernsyn eller iPad eller ha’ samtaler på normalt niveau. Det samme gælder hvis man tømmer opvasker ret højlydt eller laver kaffe eller… You catch my drift. Lyden i sådan et stort rum med flere funktioner er nogen gange lidt et problem.
  • Man kan altid se alt rodet i køkkenet fra både spiseplads og sofa.
  • Naboerne kan se lige igennem rummet, men hva’ fan’en, vi har jo ikke noget at skjule 🙂

Fordele er…

  • Man kan stort set altid holde øje med ungerne, når man laver mad. Man kan ha’ samtaler med dem, mens de leger på stuegulvet. Man kan række glas og snacks-skåle hen over ‘disken’ når de bræger op om, at de er sultne og tørstige. Alt i alt ret praktiske ting, når man har mindre børn.
  • Man kan være sammen med sine gæster når de er der, mens man laver mad, istedet for at stå ude i et køkken et helt separat sted og gå glip af alt det sjove.
  • Det er megahurtigt og nemt at ta’ af bordet og stille mad frem på det.

Så alt i alt synes vi, at fordelene opvejer ulemperne, og vi ville helt klart vælge samme løsning, hvis vi skulle gøre det igen.

 

 

Totalt overskudsuge!

Så blev det dæleme fredag igen efter en faktisk rigtig god uge. Jeg ved ikke, om det er al min sunde kost der har så god effekt, men jeg føler mig virkelig overskudsagtig pt. Det hjælper også på det, når solen i små glimt titter frem – som på billedet her fra i går – og minder mig om, at foråret er lige om hjørnet. Nuvel, det har været pænt koldt og blæsende den her uge, men synes alligevel lyset er blevet anderledes og dagene lidt længere. Læs videre Totalt overskudsuge!

Fra kærester til mor & far til skilsmisse – Gi’r vi for let op?!

Nu siger jeg lige noget, som nogen nok vil være uenig i. Men ikke desto mindre synes jeg, det er et ret væsentligt spørgsmål i den her ‘zapper’-tid, hvor vi kasserer det vi ikke længere kan lide og hopper videre til det næste efter forgodtbefindende, hvad end det er materielle ting, arbejde eller partnere. Og det er netop det sidste det her indlæg handler om, for jeg synes desværre jeg ser en tendens til at par med børn giver op på deres forhold uden andre grunde end “Vi var ligesom gledet fra hinanden” eller “Jeg synes ikke rigtig han/hun gav mig det jeg lige behøvede mere” og så videre. Og helt ærligt, jeg synes det er for tamt. Jeg synes simpelthen folk giver alt for let op på deres forhold! Og det er en synd og skam, når der er børn involveret. Læs videre Fra kærester til mor & far til skilsmisse – Gi’r vi for let op?!

[Opskrift] Sundere alternativ til brød – LCHF style

LCHF grøntsagsbrød

Som du måske kan huske (eller læse her) prøver jeg jo pt. at trappe lidt ud af mit sukkermisbrug og komme tilbage i det gode “grøntsager-ind-junk-ud”-spor. Og det går heldigvis rigtig godt! Ja altså, jeg har da været ude med veninder hele to gange, hvor jeg har spist henholdsvis burger (men minus milkshake) og sushi, og jeg har da også hapset lidt god chokolade i weekenden til aftenunderholdningen, men det skal der altså også være plads til i enhver livsstil efter min mening. Men derudover har jeg spist enorme mængder grøntsager og god fedt og færre kulhydrater, og jeg kan virkelig mærke, hvor godt det gør for både min krop og mit sind! Læs videre [Opskrift] Sundere alternativ til brød – LCHF style

Jeg forstår det ikke! Hvordan gør I det?

Det er mig til stadighed en gåde, hvordan andre børnefamilier formår at holde deres hjem nogenlunde pænt og ryddeligt. Okay okay, der står måske lige en enkelt tallerken fra morgenmaden, men mit generelle indtryk når vi kommer på besøg hos andre er, at der er ryddet sådan nogenlunde op. Vores hjem ligner til gengæld dagligt noget, der er blevet hærget af indbrudstyve. Det er det ikke. Det er bare resultaterne af vores liv. Læs videre Jeg forstår det ikke! Hvordan gør I det?

Hvad sundhed er – og ikke er – for en sukkergris

I dag skal det handle lidt om sundhed, som det jo hører sig til her i januar. Jeg er ikke for tyk. Har aldrig været det, og jeg tror ikke på nytårsfortsæt – jeg har i hvert fald aldrig prøvet rent faktisk at leve op til et, men det siger måske mere om min rygrad end om nytårsfortsæt generelt. Men alligevel kan jeg mærke, at der lige skal strammes lidt op (Ja ja, jeg ved godt, at jeg skrev, at juleisoleringen nok skal forsvinde af sig selv i går, men nu følger jeg den lige pænt ud, ik?).

Læs videre Hvad sundhed er – og ikke er – for en sukkergris

Tilbage til normal. Og lidt nytår.

Som hos mange andre var juleferien også slut hos os i dag. Så i morges ringede vækkeuret 6.30. For en gangs skyld havde vi pakket ungernes tasker, vasket flyverdragterne og lagt tøj frem aftenen før. Det var selvfølgelig ikke det rigtige tøj, jeg havde lagt frem til den lille madamme, så det var da spild af tid. Det var det også at rede og sætte hendes hår op, for det endte med, at hun flåede elastikker og sløjfer ud fem minutter i ud-af-døren-tid og endte med den sædvanlige krusede troldefrisure. Men det var også helt okay. Faktisk er det også helt okay, at ferien nu er slut. Læs videre Tilbage til normal. Og lidt nytår.