Alle indlæg af juro_23

Alenetid og noget om ’store’ børn

Det er fredag, jeg har fri, og er helt alene hjemme. Morgenmad havde jeg ikke lige tid til i morges, selvom vi var oppe klokken seks (tak Viktor!), så den indtages pt. i sofaen med computeren på skødet og Go’Morgen Danmark på skærmen. Og bare rolig, det er æblejuice der er i vinglasset. Men synes ligesom det skulle være lidt festligt, når nu det er fredag. Læs videre Alenetid og noget om ’store’ børn

På spontan familetur til Sommerland Sjælland

Søndag aften. Jeg sidder foran computeren med slikskålen lige ved hånden, og tænker tilbage på endnu en skøn weekend der er gået. Fårk, hvor jeg dog elsker dansk sommer. Især når jeg bruger den sammen med min lille familie. Som i går, lørdag, hvor vi efter morgenmad kiggede på hinanden og blev enige om, at dagen skulle bruges på noget andet end at fise rundt – og for de voksnes vedkommende luge ukrudt – hjemme i haven. Derfor pakkede vi proviant, og drog en lille time nordvest på til Sommerland Sjælland. Læs videre På spontan familetur til Sommerland Sjælland

Forbandede bil og noget om nærdødsoplevelser

Nu er jeg ikke ligefrem den overtroiske type, men jeg tror dæleme der hviler en forbandelse over vores bil – ja sgu!

I går da J kom hjem fra arbejde, kom han ikke ind af døren, som han plejer, så vi stak hovedet ud for at se, hvor han dog blev af, og med det samme kunne jeg konstatere at hans ellers solbrune ansigt var ligblegt. Da han viste mig hvorfor, fik mit ansigt samme farve. Læs videre Forbandede bil og noget om nærdødsoplevelser

Vissen eller ej – Om at leve i nuet

Normalt sammenligner jeg ikke mig selv med afgrøder. Men det kunne jeg alligevel ikke helt lade være med, da vi i weekenden var til konfirmation, og konfirmandens morfar lavede præcis den sammenligning mellem de unge mennesker og altså afgrøder. Pointen var naturligvis at fortælle konfirmanden, at det er lige nu han blomstrer og springer ud i fuldt flor. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på mig selv? Hvis man er et lille korn, den dag man bli’r undfanget af sine forældre, og en lille bitte spire når man bliver født, hvad er jeg så nu som 32-årig? Blomstrer jeg stadig, eller er jeg allerede halvtør og vissen? Det har jeg tænkt en del på siden. Læs videre Vissen eller ej – Om at leve i nuet

Havekærlighed i Parcelleren

ADVARSEL: HAVESPAM!

Som jeg skrev forleden, hvor vores have var lige på nippet til sommerklar, gør sådan en have med alle dens smukke blomster og buske bare noget rigtig godt for sindet og sjælen. Det kan faktisk virke sådan helt terapeutisk at gå og rode i sådan en og indsnuse duften af nyslået græs og glo på de smukke blomster i alverdens farver og former… Læs videre Havekærlighed i Parcelleren