”Bli’r det mon jul i Parcelleren? En julekalender i én del”

Kan I huske jeg skrev forleden, at der var helt styr på juleforberedelserne? Det viser sig, at det er der ikke. Slet ikke.

Ænderne er IKKE købt endnu, faktisk er der ikke engang så meget som en kartoffel i vores køleskab lige pt for slet ikke at tale om de tomme kagedåser, som gerne skal fyldes inden den 24. Vi mangler også stadig et par gaver, og hytten skal altså også lige cleanes lidt. Lige nu kan man ikke engang se julepynten for bare rod.

ROD

ROD

MERE ROD

Heldigvis har vi fri den 23. men der skal vi godt nok til noget julehygge også, så det kommer sgu til at knibe lidt det hele. Det bli’r heller ikke nemmere af, at vi allerede nu skal forberede indkøb til den 25. og 26. + at Viktor har fødselsdag den 27.

Og jeg er træt! Så træt at hvis min træthed var et ego, var det Donald Trump. Så træt, at jeg kunne sove nu og til nytårsaften. Tulle-pigen hoster og hoster og hoster hele natten lang lige i øjeblikket, hvilket gør, at vi allesammen får minus søvn. Det er vist desværre hendes astmatiske bronkitis, som jeg ellers troede, vi var blevet kvit, der driller igen.

Men altså jeg er da optimist.

Vores søde læge har allerede udskrevet medicin til den lille frøken, så forhåbentlig venter der os snart lidt roligere nætter. Og juleaften har vi da i det mindste rødvin og konfekt, for den er der nemlig andre end os der står for. Og et juletræ. Det har vi også.

Men er det nok?
Mon vi når det?
Får vi købt de der ænder? Og hvad med kartofler?
Får vi dækket det flotte julebord, vi (læs:jeg) drømmer om?
Får vi mon bagt småkager og fyldt dåserne?
Bliver det mon nogensinde jul i Parcelleren?

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*