Om børn der selv falder i søvn…

Lad os bare sige at vi ikke ligefrem har børn der jubler over at skulle i seng. Og slet ikke hvis “i seng” betyder, at mor og far går ud af rummet. Uha da da, vi har brugt mange timer – flere end jeg tør tænke på – på at putte vores soveforskrækkede unger.

Med Tulle har vi altid skullet ligge med hende indtil hun sov. Først en bog, så en sang og så ligge og rævesove til hun selv sov. Det kan tage alt fra tyve minutter til en time til halvanden.

Børn der falder i søvn selv

Med Viktor har det været en hel del bedre (bortset fra de første syv måneder hvor jeg skulle amme ham en time til han sov… Sidespor!). Han har kunnet nøjes med en sang og efter et par minutter kan man så liste ud og så falder han selv i søvn. Han kan snildt ligge 40-60 minutter og snakke og synge og kalde et par gange. Men han falder altid selv i søvn til sidst.

Sammenlagt bruger man gerne 1 time til halvanden på at putte børn, når man er alene med dem, hvilket jeg jo er temmelig meget i perioder. Det er pænt røvirriterende for at sige det mildt. Ikke at jeg ikke elsker tid med mine børn, men når man stort set ikke har siddet ned fra 6.30-20 trænger man bare en lillebitte smule til lige præcis det.

Derfor er vi gået i gang med projekt lær-Tulle-at-falde-i-søvn-selv, da hun er den mest krævende lige på det punkt. Men det er fileme ikke nemt, for hun er i bund og grund en lille puttepige, som helst vil ligge i ske og er ræd for mørke, spøgelser og… ræve (spørg mig ikke hvorfor! Det har hun altid været). Og hun bliver faktisk bare rigtig ked af det, hvis man går fra hende, og det får hende jo ikke ligefrem til at slappe af og falde i søvn.

Derudover er jeg altså bare ikke rigtig fan af at lade børn græde uden grund. Jeg ved der er mange der praktiserer “godnat og sov godt”-metoden, hvor man lader børnene ligge selv i større og større intervaller og først kommer ind når de har grædt et stykke tid (tror jeg nok). Det passer ikke lige til os og vores børn.

Derfor prøver vi på måden, der som regel virker herhjemme: bestikkelsesmåden! Reglen er simpel; når hun selv har faldet i søvn 30 dage, får hun lov at vælge et stykke legetøj. Vi læser stadig en bog og synger en sang, men resten skal hun selv klare. Gør hun det får hun et kryds i sit skema – i øvrigt tegnet af mig. Flot, ik? 😀

Indtil videre går det virkelig dårligt. Hun kalder cirka ti sekunder efter man er gået ud. Så er hun tørstig, så sveder hun, så er hun bange, så er hun ked. Men jeg håber det er en overgangsperiode til hun opdager, at det er okay at falde i søvn for sig selv, og at vi kommer når hun kalder.

Klokken er nu 20.53, og endelig er der ved at være ro på værelserne. Status er så at det har taget næsten 1,5 time at putte alligevel. Nå men vi kører på. Men NU vil jeg altså se Skam og spise den Merci chokolade jeg fik af J og ungerne i anledning af mors dag…

Godnat og sov godt, blev der sagt!

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

En tanke om "Om børn der selv falder i søvn…"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*