Det allerførste indlæg…

Frøkenen herself

Ahem, host (rømme, rømme)… Hermed mit allerførste blogindlæg på MIN HELT EGEN blog. Efter flere års overvejelser, der især gik på hvorfor nogen dog overhovedet skulle ville læse om mit liv – det spekulerer jeg i øvrigt stadig på – har jeg simpelthen bare kastet mig lige ud i det.

Jeg startede med at læse andre blogs dengang jeg var på barsel med min førstefødte og blev hurtigt afhængig af en 5-6 stykker, hvoraf jeg stadig følger nogle. Især bolig-, mad- og familieblogs fanger min interesse. Mode og sundhed, not so much –  let’s face it, jeg er bare ikke særlig smart med de smarte eller fit med de fitte (er det et ord?! – på norsk betyder det vist noget helt andet. Anyways….).

Nå, men 5 og et halvt år efter starter jeg nu min egen.

Indholdet bli’r en god blanding af det jeg bedst selv kan lide at læse om: hverdag, bolig, mad i en pærevælling – nogen gange skønt og overskudsagtigt præsenteret. Andre gange som det oftest virkelig er at være en familie på 4 med hus, have og 2 jobs: kaotisk og kærligt.

Jeg glæder mig til at se, hvor det bærer hen, og håber du vil læse med 🙂

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

En tanke om "Det allerførste indlæg…"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*