Det hektiske familieliv

Ja der går lidt tid mellem indlæggene for tiden. Det er som om, at den ene dag bare tager den anden, og lidt efter lidt kommer vi tættere på den der sommerferie, som vi efterhånden er begyndt at drømme lidt om…

Ellers er det meste som det plejer. Ungerne er skidesøde og skidefrække, og gider stadigvæk ikke sove. Tulles SFO-eventyr kører efterhånden ret godt. Hun virker mere glad og har stadig masser af legeaftaler. Viktor er bare Viktor. Glad og sjov og fjollet som altid.

I dag har jeg haft fri, og det har begge unger også. Viktor og jeg skulle lige ha’ lavet nyt pas, og det havde vi bestilt tid til i dag. Det gik heldigvis hurtigt og smertefrit. Har jeg i øvrigt nævnt at Viktor lider af Chandler-syndromet når han skal ha’ taget billede? Han kan kun smile på én lidt halvsær måde på samtlige billeder. Vi fik dog taget ét brugbart hvor han bare ser røvsur ud, som man jo åbenbart skal på pasbilleder.

Men for pokker hvor blir jeg maks presset, når jeg er alene med de to vandaler, og vi skal noget!

Efter pas skulle vi ud at handle til weekenden og gæster her til aften. I dag havde jeg dog husket en mønt til vognen, så der sad Viktor godt placeret. Tulle derimod kørte rundt med sin egen lille vogn og smed alt muligt i. Ketchup, mælkesnitter og en kæmpe vandmelon. To sidstnævnte fik hun lov til at lægge på båndet, kun fordi jeg var så glad for at vi kom godt igennem Rema uden kriser for en gangs skyld.

Resten af dagen fes jeg rundt og prøvede at undgå, at hele Parcelleren blev begravet i rod og snavs, imens jeg prøvede at være en tilstedeværende mor. Det er nogen gange en ligning der ikke går helt op. For eksempel da Tulle spurgte om de måtte tage en yoghurt ( en Petite Danone som hun også havde smuglet med i sin lille vogn), og da jeg stod og skurede håndvasken sagde jeg ja. Men da jeg var færdig med det, opdagede jeg at de havde taget HELE rækken af yogurther og åbnet hele molevitten. Oh god! Og sådan gik dagen så med brandslukning og masser af kaffe.

Nu har gæsterne været her, og er smuttet igen med deres tre (!) børn. Hele huset sejler i opvask og legetøj, så det kan jeg gå i gang med at ordne om lidt. Det er fileme ikke meget jeg sidder ned på sådan en dag. Men det er nu engang sådan jeg trives bedst. Larm og børn og gode venner og rødvin over det hele. Skidehyggeligt er det. Men endnu mere hyggeligt er det nu også, at det nu tordner udenfor vinduet, ungerne sover, der er is i fryseren og House of Cards på flix’en. Så måske den der opvask kan vente til i morgen…

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*