Det pinligste…

Her for nylig sad J og jeg som så mange andre aftener i vores bløde bukser og netflix’ede lidt rundt, og så var det vi så, at “Fars fede ferie” var en mulighed. Vi var lige i humør til at se noget hjerne-frakoblende, så vi slog til. Men hold nu kæft, den var faktisk ret dårlig, selvom jeg husker den som virkelig sjov! Anyways, der var den her scene i bilen, hvor Griswold-forældrene sidder og synger for fuld skrald, mens børnene er ved at brække sig omme på bagsædet. Og vi grinede ret så meget af det, fordi det ER bare os.

(Det her var det eneste klip, jeg kunne finde af det. Klippet starter med scenen, selvom forsiden her viser Dum & Dummere)

Vi er de der åndssvage, irriterende forældre, som de griner af nu, men som jeg tror, især Tulle, vil synes er yderst pinlige om bare et par år.

Men det fik mig altså til at tænke på andre pinlige ting jeg har gjort, for eksempel den gang jeg gik afsted fra Tullens vuggestue med de der blå plastikfutter på fødderne, som skal sørge for at gulvet ikke bliver smurt ind i skidt og smat. Jeg opdagede det først, da jeg havde gået de cirka 2 kilometer hjem ad en ret trafikeret hovedvej. Oh my god!

Der var også dengang, hvor jeg pludselig havde et trusseindlæg stikkende ud over buksekanten. Ja sgu! Forklaringen var, at jeg i mine teenageår døjede med… ahem, perspiration, som i; jeg fik tit de der irriterende svedpletter i armhulerne. Jeg husker, jeg prøvede noget forfærdeligt stads jeg skulle smøre på om aftenen og sove med, og så slap man for sveden. Og det hjalp faktisk også, men prisen var, at jeg lå søvnløs hele natten og vred mig, fordi det sviede så meget under armene. Det var simpelthen ikke prisen værd!

Nå, anyways, en dag da jeg skulle til party og ha’ en særlig stram trøje på (husk det her må ha’ været i starten af 00’erne. Der var det stadig smart med ‘trompet’-bukser og små stramme toppe) besluttede jeg mig for være proaktiv ved at stoppe et par trusseindlæg ind i armhulerne, så de kunne suge sveden. Ja, dem man propper i trusserne, når det er den der tid på måneden. Desværre glemte jeg alt om dem, og pludselig havde en af dem altså fundet vej ned over maven og hang halvvejs ud under trøjen. Akward!!!

Har vist lykkeligt fortrængt, hvordan jeg forklarede mig ud af den. Kan simpelthen ikke huske det. Heldigvis.

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*