Forandringer i Parcelleren… Yes!

Ferie og forår er altid en kombi der får mig til at længes mod lidt forandring i vores beskedne hjem. Når vi er på ferie, får jeg tid til at tænke lidt over, hvad der fungerer og ikke fungerer derhjemme, og jeg får en afsindig trang til at rydde ud og putte lidt nyt ind. Vores ferie til Tenerife var ingen undtagelse…

Radiatorerne har jeg jo allerede fikset, men det her hjørne i vores stue/køkkenalrum har også generet mig længe, og nu skal der altså gøres noget ved det…

Der har hele tiden været noget der ikke lige har spillet for mig på det her spot. Møblerne her var lige det, der var tilovers, da vi flyttede ind, og et eller andet sted skulle jeg jo ha’ lidt nips stående, så vi knaldede den her Ikea hylde op på væggen. Men det er altså ikke rigtig blevet godt. Det her hjørne er blevet der, hvor vi parkerer diverse legetøj om aftenen, når vi ikke lige gider rydde det op. Der hvor man lægger det rene vasketøj i en bunke, indtil man lige får tid til at lægge det sammen.

Jeg synes også dette – husets største rum – har manglet lidt personlighed og varme. Det hele er meget hvidt, fordi både vægge og køkken er hvide. Derfor har jeg i snart et år prøvet at overbevise J om, at vi skal male en væg, og nu har han endelig sagt ja.

Jeg ville meget gerne ud i noget jordfarve for at holde det lidt neutralt men stadig varmt, og startede derfor med at hente to helt andre farveprøver (som kan ses på IG), men den ene var for grå og den anden for brun, så jeg måtte afsted igen efter en tredje, og den var lige i øjet. Det er den, I kan se på billedet herover.

Vi har også bestilt et nyt let møbel hjem, som kommer til spille meget bedre på den væg der og sammen med vores andre møbler, og som stadig giver mulighed for nips og pynt men også for at gemme lidt rod væk. Og stadigvæk bliver der masser af gulvplads, hvor ungerne kan lave deres danseshows og spille fodbold (ja det gør de indenfor! I blame J). Og sidst men ikke mindst har jeg klikket lidt nyt hjem til væggen. Fandt den her skønne side, hvor man kan få alle slags plakater man lyster til meget billige penge. De trykker dem først, når man bestiller, så ingen lager og produktionsspild og derfor den billige pris. Tjek det selv ud her. Jeg har købt seks styks plakater i varierende størrelser for sølle 800 kroner. Det synes jeg dæleme er et kup!

Jeg glæder mig til at se resultatet – og vise det frem her. Hvis nogen i øvrigt vil købe den der Ikea hylde for en sjat penge så sig lige til…

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

En tanke om "Forandringer i Parcelleren… Yes!"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*