Fridag og hundehørmer-kager med syg Tulle

Vi vågnede i morges efter en nat med minus søvn, da Tullen har haft høj feber og kastet op det meste af natten. Når den pige er syg, så er hun syg for fuld skrald, indtil hun pludselig bliver rask fra det ene øjeblik til det andet. Heldigvis var det min fridag i dag, og jeg kunne derfor uden problemer tage en hjemmedag med hende. Hun startede med at ligge 2-3 timer i sengen, hvor jeg kunne muge det værste rod ud herhjemme.

15127537_10154115119863364_1000085169_o

Det ene øjeblik var jeg overbevist om, at hun havde blindtarmsbetændelse., da hun havde så ondt i højre side af maven. Men pludselig ville hun gerne ha’ tøj på, og så kunne hun også spise en is. Børn er så uforudsigelige, når det kommer til sygdom! Men godt jeg lige så det an og ikke bare ringede 112, ha ha (Ringede dog til J helt bekymret og fortvivlet. Man er vel pyldermor, ik?).

Lidt senere drønede vi så ud for at handle, så vi var klar til at hente lillebror tidligt hjem. Men først bagte vi lige nogle muffins – eller cupcakes – som frøkenen rettede det til. Vi improviserede lidt med nogle æg, smør, mel, sukker, vanilje og kakao og til topping brugte vi smør, nougat, mælk og flormelis. Og krymmel selvfølgelig.

photomania-045e581b737e4428e6102120cc2106e4

Det er så hyggeligt at ha’ hende med i køkkenet (bortset fra det ufattelige rod hun kan lave), men hold nu kæft hvor blev de grimme de kager. Vi blev enige om, at de skulle døbes Hundehørmer-cupcakes.

photomania-e3af81283bff3b3762dac5f171e52adc

Men de smagte faktisk overraskende lækkert. Tulle mente vi skulle lave én uden topping til Viktor – den i den blå form. Hvor betænksom er hun lige, den lille skat.

photomania-dcf182cfba0c1c2a406c07cbb9d20446

Mens vi spiste dem, skulle vi lige tegne et par træer. Og drikke kaffe. Altid kaffe. Nu vil vi drøne ned og hente lille Viktor, så han kan få sin toppingfrie hundehørmer-cupcake og holde weekend. Yay!

photomania-d82523841f0b13b4b5dbbca0c830938a

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*