Sauntehus slotshotel

Get-away til Sauntehus Slotshotel

Da J blev 30 fik han sådan et gavebevis til et romantisk slotsophold for to. Det havde en udløbsdato på tre år, og da han bliver 33 i starten af juni, var det lige ved at være oppe over, og så måtte vi jo afsted. Det er jo ikke fordi vi ikke har villet. Vi har bare aldrig rigtig lige fået det i kalenderen og koordineret med pasning af børn og sådan.

Men lørdag morgen kom altså mormor, og tidlig lørdag eftermiddag satte J og jeg så kursen mod Sauntehus Slotshotel, som ligger lige uden for Hornbæk i Nordsjælland. Det startede ikke så godt, da GPS-holderen, som var mig, to gange missede, at vi skulle ha’ drejet af et eller andet sted, og derfor tog det liiiiiige lidt længere tid at komme derop end beregnet. Da vi så kom op på vores værelser, opdagede jeg, at jeg havde glemt min telefon. Ih altså! Nå, men så kunne jeg jo have fuldt fokus på kærestemanden, ik?

Selve Sauntehus var en lille smule slidt, men beliggenheden, personalet og maden gjorde det alligevel til en overraskende dejlig fornøjelse og er helt klart noget, vi kunne finde på at besøge igen. Eftermiddagen stod på eftermiddagskaffe og kage, og derefter blev vi budt på vinsmagning i vinkælderen, men vi besluttede at 16.30 alligevel var liiiige tidligt nok til vin for vores vedkommende (desuden skulle vi akkompagneres af en større gruppe svenskere!), så vi takkede pænt nej, og gik i stedet af sted for at se området. Vi opdagede at Hornbæk kun lå 3 kilometer væk, så der travede vi ind. Sikke en hyggelig by! Aner ikke hvorfor jeg aldrig har været der, for det er da en fejl. Der var så mange charmerende steder, den smukkeste hvide sandstrand og overdrevet lækre sommerhuse at lure på.

 

Aftenen bød så på det her:

Tre-retters menu, som var ganske glimrende. Og et par glas vino.

Pool (altså af den slags på et bord. Der var faktisk også en indendørs swimmingpool, men den fik vi ikke prøvet i denne omgang). Vi spillede i øvrigt 1-1.

Sauntehus slotshotel

Guf og totalt afslapning, hvor vi kunne vælge at stene til enten DR2 tema, der handlede om tarme (!), eller en eller anden random film om en bedemand, der slog sin kone ihjel. Vi valgte den sidste. Men det var dælme hyggeligt alligevel!

Efter en god nats søvn i en virkelig blød seng, stod vi op til en lækker brunch. Det hele var friskt og velsmagende og lækkert. Mmmm, elsker brunch!

Til slut tog vi lige en sidste tur til Hornbæk for at lure lidt mere. Vi har besluttet vi tager ungerne med en tur derop til sommer. Det ville de elske!

Og sådan gik næsten et døgns get-away med kærestetid. Dejligt og velforundt, men det er nu også altid skønt at komme hjem til de to glade, små hoveder…

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*