Hvad sundhed er – og ikke er – for en sukkergris

I dag skal det handle lidt om sundhed, som det jo hører sig til her i januar. Jeg er ikke for tyk. Har aldrig været det, og jeg tror ikke på nytårsfortsæt – jeg har i hvert fald aldrig prøvet rent faktisk at leve op til et, men det siger måske mere om min rygrad end om nytårsfortsæt generelt. Men alligevel kan jeg mærke, at der lige skal strammes lidt op (Ja ja, jeg ved godt, at jeg skrev, at juleisoleringen nok skal forsvinde af sig selv i går, men nu følger jeg den lige pænt ud, ik?).

Det er ikke fordi jeg skal rende i fitnesscenter og køre suppe- eller juicekur i hele januar, for helt ærligt, det gider jeg ikke, og jeg har heller ikke tid. Men for mig handler sundhed nu egentlig heller ikke så meget om styrketræning og mager kost. Det handler i højere grad om, hvordan jeg har det sådan rent mentalt. Jeg er ret beset bedøvende ligeglad, om der står 60 eller 70 kilo på badevægten, så længe JEG føler mig tilpas og energisk. Og det gør jeg ikke rigtig lige nu.

Sandheden er vist, at jeg er en rigtig sukkergris. There, I said it. Jeg hedder Justine, og jeg er sukkernarkoman. Og her i den sidste måneds tid (okay de sidste månedER!) har det vist taget lidt overhånd. Og det gør mig træt. Sådan rigtig træt. Jeg har ikke overskud til så meget andet end at ligge på sofaen og køre chokolader ind, når først børnene er puttet. Men det værste er, at det gør mig i dårligt humør. Jeg kan mærke, jeg bliver hurtigere irritabel, når jeg spiser alt det skidt. Og det går ud over ungerne, J og mig selv, og det bli’r jeg også lidt ked af, og så trøster jeg mig selv lidt med… ja, mere sukker. Og sådan går tingene lidt i ring. Derfor kommer min januar som så mange andres også til at stå i sundhedens tegn.

Men sundhed er jo så mange ting. For nogen er det at løbe. For andre er det at spise så lidt som muligt eller så fedtfattigt som muligt. Og for andre igen er det så at tylle proteindrikke og styrketræne. For mig handler det ganske enkelt om at kvitte junkmaden og erstatte den med rigtig mad med gode – helst økologiske – råvarer, blandt andet en masse grøntsager. Det betyder ikke, at vi ikke kommer til at spise kager i januar (for vi elsker kage!), men det betyder bare, at så bager vi én god kage med gode øko råvarer og skærer lidt ned på sukkereret og erstatter noget af melet med nøddemel for eksempel. Det betyder heller ikke, at vi skal leve af røvsyg knastør salat, for det elsker vi bare mad alt for meget til. Desuden kan jeg ikke holde ud at være sulten hele tiden, og sådan en mager salat, den gør ingenting for mig. Det gør til gengæld en salat spækket med smag i form af for eksempel sprødt nøddeknas og en hjemmelavet fed dressing. Den slags mad gør mig både glad og slankere!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mit syn på kost er stærkt farvet af Low Carb High Fat principperne (hvis du ikke aner hvad det er, kan jeg anbefale, at du tjekker Jane Faerbers hjemmeside Madbanditten ud). Og det skyldes simpelthen, at jeg i perioder har levet udelukkende på disse principper, og at jeg har haft det helt fantastisk imens!!! Faktisk er det lykkedes mig at være sukkerfri i over en måned ad gangen på denne kost, mens jeg bare skovlede lækker mad ind OG tabte mig. Men sukker-uafhængigheden var nu den største gevinst for mig, som elsker kager og chokolade, og som, inden jeg kendte til LCHF, maks kunne gå to dage uden at skovle sukker ind på ny.

LCHF sundhed
Det her er bare lidt af det dejlige mad, jeg lavede i min LCHF-storhedstid

Men jeg må så også indrømme, at vores familie er alt for glade for nybagte boller til at skære den type kulhydrater helt væk. Men det ændrer ikke på, at det er LCHF principperne i store træk jeg falder tilbage på, når jeg føler jeg og min krop skal tilbage i balance. Og det bliver det således også denne gang. Heldigvis er J med mig, for han bliver også træt og ugidelig af alt det dårlige mad, og han elsker at LCHF mad gerne må bestå af bearnaise og bøffer. Så ind med masser af grøntsager, økologi og god hjemmelavet mad og ud med alt skidtet; frysepizzaerne, julechokoladen og lakridspiberne.

Jeg vejer mig sådan cirka en gang om året, men i bloggens navn har jeg simpelthen været på vægten i dag (og jeg har beholdt uldsokkerne på, for pedicure er ikke lige noget, der har stået på min to-do-liste siden engang i august).

Der står 62, 7 hvis du skulle være i tvivl. Slet ikke så slemt efter 14 dage i sukkerlage. Og nu har jeg jo sådan set forpligtet mig til følge op på den vægt der, for at se om jeg rent faktisk kan holde mig til mine principper. Nå, men nu vil jeg skænke mig et stort glas danskvand og spendere lidt tid med kæresten min.

God aften 😀

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

3 tanker om "Hvad sundhed er – og ikke er – for en sukkergris"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*