Julen er så småt flyttet ind i Parcelleren

photomania-4f145f779e6073a0325bff2003c112ae

Her i weekenden fik jeg en akut må-pynte-op-.til-jul-hjerneblødning, og fluks blev J sendt på loftet efter kasserne med julesager. Ungerne kastede straks deres kærlighed på nogle strikkede nisser, hvoraf Tulles blev døbt Kassi-kassi-om-bla-la (eller noget i den dur). Ja, hun går i en meget international børnehave. Hendes aller-yndlingsdukke hedder On-gong-gong og har gjort det i årevis, på trods af at de fleste griner af hende, når de spørger hvad dukken hedder og forventer et “Anna” eller sådan noget som svar. Hun holder fast i On-gong-gong. Jeg kan nu meget godt lide, hun vælger noget… ahem, anderledes. Nå det var et sidespor.

Efter at ha’ udvalgt et par få ting, pakkede vi det hele ned igen og begav os mod Fields for at supplere med lidt nyt. Jeg må bare erkende, at de røde kravlenisser jeg elskede at ha OVERALT på mit værelse som barn ikke helt falder i min smag mere. Især fordi J’s måde at pynte på bare er at smække det hele op på rad og række i vindueskarmen, hvilket han havde gjort, da jeg havde været ude af stuen i fem minutter. Det meste blev diskret fjernet igen. Til gengæld vil ungerne gerne have kravlenisserne på deres værelser, så det får de.

Som altid var det en prøvelse at have to unger med i andre butikker end Toys’r’Us – nej det er forresten også en prøvelse –  men det lykkedes os da at nå lidt rundt og finde nogen sager. Især Søstrene Grene har altså nogle ret fine ting til billige penge. Vi var endda på Starbucks og sluge et par kager, latte og smoothies (til den latterlige sum af 250 kroner! ‘Armen altså, hvorfor skal det være så overpriced?!)

Og nu er der da lidt julestemning i Parcelleren, selvom J sværger til at man først skal pynte op 1. søndag i Advent. Men han synes nu altså også det er ret hyggeligt (eller også lader han bare som om for at gøre mig glad).

Mit yndlingspynt er selvfølgelig Tulle’s hjemmelavede som hun (eller måske en af hendes søde pædagoger) har kastet glimmer og pailletter på henne i børnehaven. Som f.eks. de her juletræer og grankoglen:

photomania-7ee4b8a3608bd3aefda19ec4cbd4d7e1

Der blev også plads til et lille juletræ udenfor. Da vi skal holde juleaften hos os får vi først det rigtige juletræ tæt på den 24., og indtil da kan vi så glo på det her. Adventskransen er også klar. Lysetagen med glasbund er fundet i Rema. Den lille lyskæde nede i stagen er iøvrigt den tredje vi prøver, da den første jeg købte viste sig at være med røde lys (på den bordel-agtige måde), den næste var med koldt hvidt lys (som i ISkoldt og slet ikke hyggeligt). Den her fandt vi på bunden af julekassen, og den var helt perfekt:

photomania-e32cb470eb59deff91fedef4dcc1dab8

 

photomania-b02b09f63c5a22e89aae761cd6a06428

Hyacinter hører sig til.

photomania-637e1767f6c1c68d45ecdf713a0df7ad

En fin krans fundet i Bahne.

photomania-86e0f60f7c708ce0547a3e19f144c98e

Hvis der i øvrigt er nogle der mangler en rød eller kold hvid lyskæde, let me know 🙂

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*