Kan man være både pyldermor og ravnemor?

Jeg synes egentlig, at jeg er en ret så god mor. Jeg gør i hvert fald mit bedste. Nogen gange taber jeg da hovedet og råber og skriger, men jeg HADER, når jeg bliver nødt til det. Jeg prøver også at være nærværende og rent faktisk være sammen med mine børn, når vi er sammen og ikke stå med hovedet nede i min telefon. Jeg prioriterer altid mine børn før mig selv, og hvis de ikke har det godt, fungerer jeg slet ikke (hader, hader, hader når de er syge og tror hver eneste gang at de virkelig er døden nær).

Jeg tror faktisk, at nogen vil gå så langt som til at kalde mig en pyldermor, meeeen jeg har altså også mine smuttere, hvor jeg tænker at jeg må være verdens værste mor, eller i hvert fald tæt på.

For eksempel har jeg (flere gange) tømt O’s chokoladejulekalender. Simpelthen fordi jeg bare måtte ha’ sukker. Til gengæld har jeg også købt hende en ny, OG spist chokolader til den dag hun nu var kommet til, så hun ikke skulle opdage det. Det manglede da bare.

14812851_10154048021173364_196317459_o-1

Der er også denne her: Jeg henter oftest ungerne fra institution på cykel, hvor jeg kobler sådan en cykelanhænger på. Ofte sidder V dog i barnesæde bag på min cykel, hvis vejret er til det, for så slipper jeg for, at de flår hinanden i håret eller kradser øjnene ud på hinanden (søskendekærlighed når det er værst, ik?). Her for nylig sad V igen i cykelstol, men denne gang lænede han sig hele tiden ud over kanten og råbte ned til søster i traileren. Jeg og Tulle grinede og synes det var super skægt, at han havde så travlt med hende netop denne dag. Lige indtil vi kom hjem, og jeg opdagede at han slet ikke havde været spændt fast. Som i; han havde ikke engang armene inde i de der seler! Tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis han var faldet af. Jeg fik i øvrigt O til at love ikke at sladre til far (hvilket hun har holdt indtil nu. Hun kan stadig huske det og nævner det tit.)

Da V startede i vuggestue i april fik vi lektier for: Vi skulle lave en planche med billeder af hans familie på. Vi fik endda karton med hjem, så vi skulle bare printe billeder og lime på. Vi har lige afleveret den. Det tog kun syv måneder.

Jeg er håbløst upædagogisk. Jeg har f.eks. bildt ungerne ind, at hvis de spiser mere end én vitaminpille per dag, så bliver de til kæmper. Og at rugbrødsmonstret kommer og æder dem, hvis de ikke spiser deres rugbrød. Engang da O virkelig var øretæveindbydende (det er et ord man bruger for lidt, ik? Det kaldte min mor os altid, når vi var frække) har jeg endda sagt, at hun ville fortryde at hun havde været så tarvelig, hvis jeg blev kørt ned når jeg cyklede ud om aftenen (jeg havde en veninde-date samme aften). Behøves jeg sige, at hun hang mig om halsen, indtil jeg skulle afsted, og at jeg måtte love hende utallige gange, at jeg selvfølgelig IKKE ville blive kørt ned.

Men altså jeg lærer jo af mine fejl, ik? Jeg glemmer for eksempel ALDRIG nogensinde igen at spænde Viktor fast i cykelstolen. Og jeg vil heller aldrig nævne noget der så meget som minder dem om, at jeg kan komme til skade på nogen måde. Det med at holde sig fra  julekalenderen kan jeg dog ikke helt love aldrig at gøre igen. Det bliver unægteligt svært i år, hvor jeg har købt Tullen en lakridspibe-kalender…

 

 

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*