En kold og tankefuld morgen

Jeg er tilbage på Amager og vågnede i morges op til en iskold af slagsen. Måtte lige på tur i haven og kigge lidt på de frostklædte rester af sommeren og sluge lidt frisk luft, da ungerne var kørt afsted. Det var en af de  morgener, hvor jeg ser alting i et lidt nyt perspektiv. For mens vi render rundt her og beklager os over vores småproblemer – børn der ikke sover helt så meget som de burde og fyldte vasketøjskurve – er der familier i Aleppo, der står op til en dag, hvor de ikke ved, om de skal leve eller dø. DET går lige i hjertet på mig, og det har Syrien og det der sker dernede i øvrigt gjort længe.

Jeg kan slet ikke forstå, at vi som globalt samfund har ladet det komme så vidt. Men hvad dælen kan lille Danmark gøre, for ikke at tale om lille mig som enkeltperson, Jeg ville ønske, jeg kunne sende en hær af fly afsted og hente samtlige civile hertil. Når den slags begivenheder foregår, synes jeg pludselig, at indlæg om vores hus og den slags er så uendeligt ligegyldige. Men det er nu engang min hverdag og mit liv, og hvor er jeg dog taknemlig for det!

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*