Mini-makeover af stuen

Endelig er vi blevet færdige med vores lille makeover af stuen, og det hjørne som vi var ret trætte af, er nu blevet noget nær yndlingsspottet i stuen. Selv mini-manden i huset synes “det f’ot” (oversat: det er flot).

Jeg synes simpelthen, det er så vildt, så stor en effekt det har at male en væg, også selvom man – som os – vælger en forholdsvis neutral farve (Dyrup’s NCS S 2005-Y70R) . Det kan måske være lidt svært at se farven sådan rigtigt på billeder, men det er en støvet tør-ler-agtig farve. Den larmer ikke rigtig, men giver alligevel lidt spræl til vores ellers så hvide alrum. Vi er ret vilde med den, også selvom J startede ud med at mene, at den var lilla.

Det lille reolsystem er fra String, og var den dyreste post på makeover-budgettet. Vi sammensatte det selv, som vi ville ha’ det på luxoliving.dk, som var leveringsdygtige inden for et par uger.

De fine plakater er som før nævnt fra Junique, og rammerne fra Søstrene Grene.

Grene og vintergækker er fra egen have 🙂 – hvor skønt er det egentlig ikke lige, at der snart skal pyntes op til påske? Jeg har allerede sådan lidt påskevibes, og glæder mig allerede til næsten en uges ferie, hvor der bare skal ædes chokoladeharer- og æg, klippe-klistres, se tegnefilm, gå ture i forårsvejret (for det bli’r det jo) og alt det, vi ellers kan finde på i sådan en ferie…

 

makeover af stue

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

4 tanker om "Mini-makeover af stuen"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*