Om tilvalg og fravalg: Sådan kan jeg arbejde på deltid

arbejde på deltid

De sidste par dage har jeg læst om ”The Power of No” – en kampagne lanceret af Neutral der går ud på at sige nej til nogen ting, og ja til andre – hos flere af mine yndlingsbloggere (f.eks. ovre hos MM og Cana). Nu får jeg jo ikke penge for at snakke om parfumefri hudplejeprodukter her på min lille snoldede hyggeblog, men damernes indlæg har alligevel fået mig til at tænke lidt over de til- og fravalg vi selv har gjort os her i Parcelleren. Og et af de valg – nemlig at jeg arbejder deltid – vil jeg fortælle lidt om i dag. Neutral eller ej.

Sagen er den, at jeg kun arbejder 22 timer om ugen. 5,5 timer fire dage om ugen. Det lyder jo ikke af meget, og det er det heller ikke. Men – vil jeg så lige tilføje – oveni bruger jeg så en halv time i løbet af dagen på at spise frokost, og derudover bruger jeg i snit halvanden time på at komme frem og tilbage på min cykel, når jeg da ikke arbejder hjemmefra. Derfor ender jeg alligevel med at være på farten næsten otte timer, fire dage om ugen.

Alligevel er jeg – og mine børn – så heldige, at jeg hver dag kan hente lille V som et af de første børn i vuggeren, og at jeg altid står klar, når Tulle kommer væltende ud af sin børnehavebus. Det er en gave uden lige at have den ekstra tid med mine børn hver eneste eftermiddag, og at have muligheden for at give dem en fridag engang imellem, inden de bliver så store, at de helst vil hænge med vennerne frem for med os…

Hjemme hos os kalder vi det en familiebeslutning, at jeg kun har de timer, jeg har. Det er nemlig en beslutning som også J er rigtig glad for. Han har været så heldig – og dygtig – at være skudt til tops i erhvervslivet med raketfart, og derfor arbejder han i snit mellem 50 og 70 timer om ugen. Til gengæld har han så 100% fokus på ungerne, når han er hjemme. Den konstellation har både han og jeg det fint med, fordi han elsker sit job, og synes det er røvspændende, og fordi han ved, at jeg jo så har fuldt fokus på børnene imens.

Det er jo selvfølgelig også mest på grund af hans indsats, at vi kan få det til at gå op økonomisk og stadig have hus og bil. For mig betyder det, at jeg i perioder er en del alene med dem, men det er efterhånden ikke noget problem, nu hvor de kan lidt flere ting selv. Faktisk er Tulle efterhånden en ret stor hjælp på de dage. Hun hjælper gerne Viktor med at finde dit og dat eller aktivere ham, hvis han er utilfreds, og jeg lige er optaget af at få sat maden på bordet. Hun er sød, er hun!

Men der er jo så selvfølgelig også ting, vi siger nej til. Selvom vi er overordentligt heldige stillet økonomisk, har vi langt fra nogen stor formue, fordi min løn ikke er så høj, som den jo kunne være. J og jeg har stort set ingen lommepenge til os selv, når alle faste udgifter er betalt – i øvrigt må jeg lige indskyde at skattereglerne er helt forrykte i lille DK. Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at han betaler næsten 2/3 af sin løn i skat! No wonder folk ikke gider arbejde… Nå det var et sidespor.

De få penge vi har tilovers, bruger vi først og fremmest på familieoplevelser (tivoli, biograf, legeland, osv), tøj til børnene, gaver og ferieopsparing. For det er så også et af de valg vi har taget: At vi gerne vil rejse alle fire, mens børnene gider bruge en masse tid med os. For J der arbejder så meget er det også bare en nødvendighed, at han får koblet helt af et par gange om året. Og jeg bakker gerne op 🙂

Til gengæld køber vi meget sjældent nyt tøj eller ting til os selv. Jeg har fileme stadig tøj i skabet, som jeg gik med i gymnasiet for Christ’s Sake! (Og ja jeg kan stadig passe det). Engang imellem skifter vi lidt ting ud i hjemmet, men det er faktisk relativt sjældent, at der er penge til det. Det er kun, hvis vi har sparet op til det, at vi kan købe en større ting.

Jeg ved, at vi er superheldige, at den her model har kunnet lade sig gøre for os. Det er selvfølgelig ikke alle der har den mulighed. Og det er heller ikke uden omkostninger. Men jeg synes, det er det hele værd – og mere til, så længe børnene er små. Jeg ville langt hellere bo billigere, undvære bil osv. end at skulle aflevere mine børn 10 timer i institution hver dag, når de er så små. Ikke at det ikke kan være den rigtige løsning for nogen. Det er bare ikke den rigtige løsning for os lige nu. Det synes jeg, at tiden med vores guldklumper er alt for dyrebar til. I det hele taget er jeg nok bare meget bevidst om, at børn kun er til låns i en kort periode. Inden vi ser os om, bliver de selvstændige individer og flytter jo dæleme hjemmefra!

Men hvad så med din karriere, Justine? Hvorfor går du på kompromis med den, når du har gået på uni i så mange år? Er det ikke lidt gammeldags? Spørger nogen så…

Men den lider altså ingen nød, karrieren, skulle jeg så hilse og sige. Jeg har et spændende og fagligt relevant job, bliver udfordret dagligt og har masser af ansvar, så jeg synes sådan set ikke, jeg går på kompromis med min karriere. Jeg har stadig 30-40 år tilbage på arbejdsmarkedet, så jeg kan tids nok nå at arbejde meget mere på min karriere og mit faglige brand. I øvrigt har vi en aftale herhjemme om, at hvis en af os ikke længere vil setuppet, så siger vi til, og så må vi finde en anden model. F.eks. at J arbejder mindre, og jeg arbejder mere.

Så sådan ligger landet altså. Fyr løs hvis I har spørgsmål. Og nu vil jeg se  “Nybyggerne” og bagefter “Gift ved første blik” som jeg gik glip af i går, for af en eller anden grund gider J ikke se det. I dag er han – apropos – til strategimøde hele aftenen, så ungerne og jeg har bestilt pizzaer og nuggets og spist dem i sofaen, og nu sover de efter ‘kun’ 45 minutters putning, så nu: mor-tid med total yndlingsflimmer…

Arbejde på deltid

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*