På spontan familetur til Sommerland Sjælland

Søndag aften. Jeg sidder foran computeren med slikskålen lige ved hånden, og tænker tilbage på endnu en skøn weekend der er gået. Fårk, hvor jeg dog elsker dansk sommer. Især når jeg bruger den sammen med min lille familie. Som i går, lørdag, hvor vi efter morgenmad kiggede på hinanden og blev enige om, at dagen skulle bruges på noget andet end at fise rundt – og for de voksnes vedkommende luge ukrudt – hjemme i haven. Derfor pakkede vi proviant, og drog en lille time nordvest på til Sommerland Sjælland.

Vi har aldrig været der før. Eller måske har Jonas og jeg engang da vi var små (hver for sig forstås), men det husker vi ikke. Men vi havde fået det anbefalet af flere, og derfor blev det så det. Og fy faen, hvor var det sykt skønt! Ja jeg har vist lidt for meget Skam på hjernen. Men det var det altså virkelig. Nærmest en stor park med alverdens forlystelser, for både de helt små og de helt store. Og så er der lige vandlandet, ikke at forglemme. Hvilket vejret var helt perfekt til.

Vi kom klokken 11 og kørte først hjem, da vi blev smidt ud klokken 19. Og tror I ungerne sov på vej hjem? Na-haj, dem brugte vi en time på at putte da vi kom hjem. Ikke normalt altså. Nå men det var ikke sidste gang vi var der. Især fordi vi med vores Blå Planet årskort fik og får 50% rabat på billetterne. Så er det altså lidt sjovere, når pengepungen ikke er lænset helt efter sådan en dag.

Her er lidt billeder, men der er altså ikke så mange. Sorry havde for travlt med at ha’ det sjovt, så fik ikke taget alverdens billeder.

Lidt af vandland. Den høje her prøvede J til stor glæde for ungerne:

Sommerland Sjælland

Junglestien. Et hit for vores klatretøs:

Kæææææmpe klatrestativ – og lækker kaffe til de voksne:

Prinsesse-legeplads:

Miniature-by:

Gravko. Viktor prøvede den 28 gange og lod alle de store drenge vente i en laaaang kø. Han ville bare ikke ud:

Kan man få sådan en her derhjemme, tak:

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*