Postkort fra Tyskland & Østrig – bilferie part 1

Halløj nede fra varmen! Sidder her en mandag aften med en kold ølbajser i glasset, en kærestemand ved min side og to snorkende unger i værelset ved siden af. Vi befinder os allerøverst oppe for enden af en snørklet trappe, i et badehus i Østrigs svar på Marielyst. Vi er i Klagenfurt am Wöerthersee, vores tredje og meget charmerende stop her på turen.

Huset her ligger lige ned til en privat kanal, hvor kun et få antal indviede med huse ud til, kan bade ganske privat i krystalklart ferskvand. Fandemer om jeg ikke her i skumningen for lidt siden så en hvid røv svømme forbi dernede. Jo jo det er en lille aflukket og helt fantastisk perle vi her har fundet! Det hedder Badehaus Rösch, hvis nogen skulle få lyst. Her er lidt billeder fra i dag:

Bilferie Tyskland Østrig
Vi har hele andenetagen for os selv i dette skønne hus

Der bades…
Udsigt fra vores altan – heldigvis med glas for, som dog kan trækkes til side

Turen herned er gået superfint. Der er pænt meget trafik, men ungerne tager lidt kø i stiv arm, og garderet med iPads og lakridspiber, klarer vi den. Vi tager til gengæld mange og lange pauser, og rastepladserne de er topklasse. Tyskere og Østrigere (hedder det det?!) kan altså noget med rastepladser, så man får lyst til at holde pauser. Her et par billeder fra nogen af dem:

Vi har også haft en fest i vores to første stopbyer, henholdsvis Leipzig og München. Vi har vadet og vadet og spist dejlig mad og set spændende ting. Her München:

Og Leipzig:

Morgenmad i Leipzig
Udsigt fra hotellet

I morgen går turen de sidste par hundrede kilometer mod Italien, hvor vi skal bo i mobilehome på campingplads de næste fire dage, og det glæder vi os nu også til! Nu vil jeg skåle med manden min og tage et spil yatzy. Over and out fra Østrig.

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*