Ud og se… Fortiden tur-retur

Sidder lige pt i et regionaltog med kurs mod København med absolut intet andet at lave end at glo på min telefon og stirre ud af vinduet på et regnvejrsforvrænget landskab. Det er egentlig ganske ok. Har forsynet mig med pastasalat, vand og donut fra 7-Eleven, så jeg får det bedste ud af situationen og nyder at læne mig tilbage, bare mig og mine tanker og den stille summen af de andre passagerer.

Jeg er lige blevet sat af på Nykøbing Falster station af J og ungerne. Vi har besøgt svigerne, som bor på Nordfalster. Men da jeg har en gammel aftale med mine allerældste folkeskoleveninder inde i Kbh i eftermiddag/aften, stopper mit besøg her. J og ungerne bli’r dog indtil efter aftensmad, og så ses vi alle senere hjemme i Parcelleren (selvom ungerne forhåbentlig sover til den tid).

Det er absurd underligt at tage den her togtur igen efter måske 7-8 års pause. Jeg er opvokset her på pletten, og med en far der boede i Kbh som jeg besøgte hver anden weekend, så er det en tur jeg har taget vanvittigt mange gange, indtil jeg fik bil. Eller rettere fik en kæreste med bil. Dengang jeg var helt lille var det i de der tog med kupeer, senere de røde bumletog, og endnu senere – og nu – i dobbeltdækkertog.

Jeg husker også tydeligt følelsen af at tage herfra, når jeg havde besøgt min mor i mine studieår, efter en weekend hvor man var blevet forkælet fra morgen til aften og for en weekend næsten kunne være ‘barn’ igen. Så sad man her med en klump i halsen, og vidste at man kom hjem til et tomt værelse et eller andet sted. Godt nok med sportstasken fuldt af rent tøj og mad (for mor havde jo vasket og provianteret for én), men stadig med følelsen af endnu en gang at forlade ens trygge base. Det er vel sådan cirka 10-12 år siden. Gisp!

Men bortset fra togene og mig har intet ændret sig. Det er de samme marker, de samme huse og de samme stationer. Det er som om jeg i blink bliver revet 10-20 år tilbage i tiden. Nu er jeg bare voksen og mor til to, som lige har vinket farvel til mig med bekymrede små ansigter. Heldigvis har de travlt med at skulle ud og købe påskeæg i bytte for to gækkebreve, som vi listede i postkassen i går. Så de glemmer nok hurtigt at savne mor.

Nu vil jeg stirre lidt ud af vinduet. Og glæde mig til at se mine dejlige veninder. I aften tager vi også en tur ned af nostalgiens vej. Vi skal nemlig ind og se filmatiseringen af Skønheden & Udyret. Tør slet ikke tænke på hvor mange gange vi sad og så Disney tegnefilmen efter skoletid. Vi kunne alle sangene forfra og bagfra. Og kan dem vist stadig. Jeg identificerede mig MEGET med Belle. Faktisk klædte jeg mig tit ud som hende, ha ha. Så jeg glæder mig virkelig til at se hvad filmen har at byde på! Og til et ton popcorn. Og til venindesludder. Hele tre ting på én gang. Det er næsten for godt til at være sandt. (Der var lige lidt mere nostalgi, hvis du altså kan huske Kinder-æg-reklamen).

Adieu, folkens. Og god søndag!

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*