Skal vi have en efternøler?

Det er et spørgsmål, vi får ret tit, nu da vi har valgt, at få de to vi har i en relativ tidlig alder. Jeg var 26, da vi fik Olivia, og 29 da vi fik Viktor. “Tror I ikke, I skal have en efternøler på et tidspunkt?” .
Og det enkle svar er: Nej det skal vi ikke. Vi er pænt tilfredse med dem vi har. Af flere grunde.

For det første synes vi, at banditterne skal ha’ vores fulde opmærksomhed og kærlighed, og ikke dele den med en lille ny. Ikke at det ikke kunne klares, for der er jo masser der får flere børn end to, men vi har bare ikke lyst til at dividere vores overskud med tre i stedet for to. For der er i forvejen ikke overvældende meget af det. Overskud altså. Kærlighed er der masser af! Og med tanke på vores børns søvnmønstre og historier, tør vi ikke håbe på at få en baby, der bare er nem og sover dagen lang.

For det er hårdt arbejde med en baby! Søvnløse nætter, amning døgnet rundt, og senere kommer så logistik omkring hente og bringe i diverse institutioner, besøg hos legekammerater og fritidsaktiviteter. Og så er der familieaktiviteter, såsom at handle, tage på besøg hos folk og på ferier. Tør dårligt tænke på, hvor i den ligning der skulle være plads til endnu et barn.

Måske er det også fordi, at vi ikke har så mange, der kan hjælpe med pasning og alt det der. Bedsteforældrene bor over en times kørsel væk og har stadig fuldtidsarbejde. Måske ville vi se anderledes på det, hvis de havde boet lige rundt om hjørnet og havde tid og mulighed for f.eks. at have en ugentlig hente-dag.

Og så er der de rent egoistiske grunde. Vi har sådan set længe set frem til, at børnene skulle blive lidt mere selvkørende, og selvom vi ikke er der helt (langtfra), så kan vi alligevel mærke, at det hele langsomt bli’r lettere og lettere for os. De kan nu snildt lege uden opsyn i 5-10 minutter af gangen. Olivia kan meget længere, men den lille gøjs skal der lige holdes lidt øje med. Man skal ikke hele tiden overvåge, om de propper noget i munden, de ikke må. Man skal ikke sidde og fodre dem 6 gange dagligt. Man skal ikke bære dem rundt. De kan selv en masse ting, og det er DAJLIGT! Med en baby mere ville vi blive slået helt tilbage til start, og det gider vi faktisk ikke rigtig.

Vi har heller ikke hverken råd eller plads. De er sgu’ dyre i drift sådan nogle små banditter, og så er der lige detaljer, såsom at vi mangler et børneværelse, og at bilpladsen ville blive ret trang med endnu en autostol.

Gravid med lille V i 2014

Så nej, vi springer over. Men det er jo selvfølgelig ikke helt uden lidt vemod fra min side. Ikke så meget pga. at jeg ikke skal have et barn mere, men faktisk mest fordi jeg ikke får lov at være gravid og føde igen. For det syntes jeg var helt fantastisk! Altså at føde var fantastisk på den der “Se hvad min krop kan. Jeg er en urkvinde”-agtige måde. At være gravid var bare fantastisk!

Men heldigvis har jeg jo mine levende erindringer fra den nu svundne tid. Og jeg får helt sikkert rig mulighed for at assistere veninder og lillesøstre i fremtiden i både graviditets-, fødsels- og babyspørgsmål, da mange af dem endnu har det til gode. Uh hvor jeg glæder mig 😀

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*