Summer vibes

Vi er i fuld gang med Kristi Himmelfarts-“ferien”. Og den minder fuldstændig om sommerferie, bare kortere (desværre).

Vi har været ude fra morgen til aften, spist is, spillet fodbold, sågar taget en dukkert i oceanet, og iPad og fjernsyn har været aldeles slukket i alle de tre fridage vi har haft indtil nu. For vi har jo stadigvæk en i morgen. Jeg er VILD med det! Det har godt nok kostet mig en halvt afrevet storetånegl (fodbolddribling) og et trælår (trampolinulykke) indtil videre, men sådan er det når man går i barndom. Er ikke vant til at være så vild!

Torsdag morgen læssede vi bilen, som skulle vi på tre års jordomsejling. I virkeligheden skulle vi bare til Sydhavsøernes svar på Sunny Beach: Marielyst på Falster, hvor vi først indlogerede os et døgn hos min mor i hendes sommerhus, for i går at drage 150 meter ned ad vejen til J’s forældres sommerhus, hvor også ungernes fætre var på besøg. Ja de har sommerhus på samme vej, bogstavelig talt kun et – lidt langt – stenkast fra hinanden.

Sommerferie med børn Marielyst

Lørdag var der så årlig familieudflugt til Dyrehavsbakken hvor vi hver især tager en ret mad og bruger dagen på at sidde på et tæppe og snakke og pille blade ud af maden, eller rende efter ungerne, der falder over træstammer og træder i lorte. Men hyggeligt, det er det altså!

NU er vi hjemme, og skal bare helt ned i gear inden hverdagen kalder mandag.

Det her er indbegrebet af sommer for mig, og det den stod på her til aften. Rejesalat og hvidvin i aftensolen. Ren lykke! Hvorfor er det egentlig at vi kører noget indenbords på (næsten) alle de her billeder, eller skal lige til det? Måske fordi det er der, man lige har to sekunders ro til at tage et billede.

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*