Ting der MÅ betyde at jeg er voksen

Jeg er 31, hus- og bilejer og mor til to børn, hvoraf den ene snart går i skole og den anden i børnehave. Alligevel overrasker det mig, hver gang nogen omtaler mig som dame. F.eks. i supermarkedet, hvor en sød lille trold er ude at handle med sin – ofte unge – mor. Unge: “Hva’ det?”. Mor: “Det er en dame, der også er ude at handle”. Are you talking to me? tænker jeg bare.

Jeg ved jo godt, at jeg ikke er en purung pige mere, men indvendig føler jeg mig helt ærligt stadig som en på 25. (Udvendig, not so much. ) Var det ikke i går jeg kom med toget til København? Nå nej, det er snart 12 år siden. Gisp! Jeg tager faktisk tit mig selv i febrilsk at lede efter en voksen, når jeg står i en eller anden ukomfortabel situation, der ofte involverer skrigende, ulykkelige unger. Indtil det går op for mig, at jeg er den voksne.

Men her på det sidste har jeg bemærket flere tegn, der peger i retning af, at jeg altså nok i virkeligheden er blevet voksen. Også af  sind. For eksempel:

#Jeg kan ikke gå udenfor en dør uden at lægge makeup først. Jeg kan huske, jeg som teenager ikke kunne begribe, hvorfor min mor partout skulle sminke sig, inden vi skulle til bageren om morgenen. Selv hoppede jeg bare i et par støvler og jakke, og så var jeg klar.
For bare fem år siden kunne jeg sagtens finde på at bruge en hel dag på uni og arbejde uden makeup overhovedet. Og jeg gad da slet ikke tage det på, hvis jeg bare skulle ned til fakta eller sådan noget. Nu ved jeg, hvordan min mor havde det, når hun lige skulle sminkes inden morgenturen med hunden. Selv kan jeg ikke engang længere følge ungerne i institution eller tage imod postmanden uden lige at smide mascara på mine ellers gennemsigtige vipper og  lidt pudder på næsen. Det må være noget med en kombination af selvbevidsthed og rynker, der spiller ind her, tænker jeg.

#Jeg kan finde alt på den der irriterende mor-måde! Når Tulle har stået og rodet hele værelset igennem efter en specifik lilla legetelefon og er ved at gå bananas over, at den er væk, så kommer jeg på banen. Og vupti, efter højst et minut er den fundet.

#Jeg føler en lille snert af lykke hver måned, når jeg logger ind på min netbank, og ser at vi har betalt endnu en minimal procentdel af vores boligbankløn af.

#Højdepunktet på min uge er for det meste at nyde et glas rødvin fredag aften, mens jeg laver god mad, og ungerne leger med farmand på gulvet. Se det er lykke!

#Øverst på min ønskeseddel når jeg har fødselsdag lige om lidt (yeah!) står en cykelhjelm. Den stod der i øvrigt også juleaften.

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*