[træt.dk] At have tømmermænd med børn

photomania-1f7b769193dc42f8bc604bf507db7787

Uglet hår, sorte rander under øjnene og joggerbukser, det er pretty much looket i dag. J og jeg var til en fabelagtig 60 års-fødselsdag i går aftes, og selvom vi var tvunget til at smutte tidligt, da min mor skulle på arbejde her til morgen og kun kunne babysitte til klokken 7, var vi stadig først i seng klokken 1.30 efter godt selskab, drinks og dans. Klokken 6.18 slog jeg øjnene op og det var så det, for efter at have vendt og drejet mig en halv time, vågnede ungerne.

Det er en forbandelse jeg har, det der med at stå tidligt op efter en festlig aften. Jo senere jeg kommer i seng, jo tidligere vågner jeg nærmest. Det er så hamrende irriterende, for er jo så møgtræt resten af dagen.  I dag er ingen undtagelse. Kombineret med Viktors sygdom og deraf følgende dårlige nattesøvn de sidste par dage, er jeg en regulær zombie i dag.

Så når jeg for 10. gang i dag rydder Viktors værelse op, for at han ti minutter efter kan tømme sin kasse med lego ud over det hele, eller når en af dem taber deres clementin/rosinskål ud over hele stuegulv og tæppe, ja så har jeg nogen gange bare lyst til at løbe ind i min seng og skrige ned i min hovedpude. Nogen gange forstår jeg ikke, hvordan vi kommer igennem de her dage.

photomania-82551d89d1136464a10aa16e1b0e4f25

Men det gør vi altså på en eller anden måde. Desværre gider ungerne ikke ligge på sofaneseren og se netflix og æde snolder hele dagen. Så tit vælger vi at lave en aktivitet for både vores og deres skyld.  Frisk luft og nye omgivelser gør jo altid godt, når nu man ikke kan det andet, ik?

I dag kørte vi en tur ud til Dragør og gik og kiggede. Der er jo helt fantastisk skønt og hyggeligt derude – Amagers svar på Skagen, om man vil. Omend noget blæsende og råkoldt i dag. Vi spise frokost på en hyggelig bistro og drog derefter til Amagermuseet, der i denne weekend havde juleudstilling. Her kunne man opleve, hvordan julen så ud i ‘gamle dage’, få sig lidt lunt at spise og drikke og gå på jagt efter staldnissens tøj, som han havde tabt forskellige steder på museet.

Det var virkelig hyggeligt, men Tulle kunne altså ikke forstå hvordan nissen kunne ‘tabe’ alt sit tøj, når det hang rundt omkring bundet fast med snore, for hvis han virkelig havde tabt det ville det jo ligge på jorden, ik? Hun er ikke til at narre, den lille Tulle 🙂

15271669_10154138489398364_1313643764_o

photomania-d8fb587f91959357d2d8b0d7967bd418

photomania-f9d2ebb3c50ec1bcea710970147ed3cc

photomania-7da4534ec63c050748a944405def49e9

Nu sover ungerne og SÅ kan vi indtage vores plads foran tossekassen. Jeg forudser, at vi har maks en time før en af os sidder og nikker, som en anden Joachim B. Olsen til Folketings-samråd. Men vi har alligevel ærlig talt glædet os til det hele dagen. Især fordi vi allerede igår aftalte, at aftenen skulle stå på det her.

photomania-9839370434461a06c0fb6fdd117ffa77

Ja, vi bliver jo ikke tynd-fede af ingenting, vel? God aften derude!

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*