Skoldkopper

Vi er stadig i skoldkoppe-isolation

Som jeg skrev forleden har V skoldkopper, men selvfølgelig skulle vi da ikke slippe med et par knopper. Næ nej, status er nu, at han er fuldstændig dækket af dem fra top til tå. Det stakkels barn.

Udover at han selvfølgelig er rimelig generet af de kløende knopper, så har han også feber on/off, især ud på aftenen får han høj feber. Til gengæld er han ret god til at sove det væk om natten, så han vågner ikke helt så mange gange, som vi havde frygtet.

Det gode er, at farmanden er kommet hjem, så nu er vi lidt flere til at lege, eftersom vi jo ikke kan tage det stakkels barn med nogen steder, for så smitter han jo. Så vi leger med biler og tog igen og igen og igen. Og engang imellem ligger han lige 10 minutter på sofaen og tager en slapper. I går var vi også heldige, at der kom en kæmpe lastvogn og lastede noget tømmer af hos genboen. Så den var vi lidt ude at kigge på (mens J og Tulle var til fødselsdag, hvor vi ikke kunne komme med).

Det er pænt kedeligt i længden sådan at være “spærret inde” herhjemme. Men nu kommer det gode vejr da heldigvis, så vi kan komme lidt ud. I hvert fald går der nogle dage endnu, før han er på toppen og klar til at komme ud blandt andre børn. Men så er det til gengæld også overstået. Thank God, de kun får sådan en omgang én gang!

Skoldkopper

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

En tanke om "Vi er stadig i skoldkoppe-isolation"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*