Vores påskeferie, part 1

Ja, så er vores påskeferie godt i gang. Og jeg er allerede træt. Ej, vi nyder at have fri i fulde drag, men øv hvor er det altså irriterende, at vejret er så dårligt. Vi havde forestillet os en masse ude-aktiviteter i haven, men dem bli’r der altså ikke mange af. Jo, vi har da fået flået en virkelig irriterende stikke-busk op (sådan en hyben-fætter med torne) og som følge deraf trådt halvdelen af vores forårsblomster ned. Øv. Og et par nye planter har vi plantet i krukker. Vi overvejer at anlægge en lille køkkenhave, men lad os nu se, om vi når det…

Men Zoo, cykelture på Fælleden og alt det vi ellers havde snakket om, må altså vente.

Så ungerne har i dag været lidt som vilde løver i et bur, og lad mig bare sige, at dagen har været lang! Jeg håber, vi snart finder ind i en lidt bedre ferie-rytme, så der kommer lidt mere ro på. Men det plejer vi da at gøre, så mon ikke det kommer. Resten af ferien står ikke på de vilde planer, ud over en enkelt påskefrokost.

Her lidt påskeferie-billedspam (hvor rodet er skubbet til side):

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

En tanke om "Vores påskeferie, part 1"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*