What a morning! Lille V måske med lungebetændelse…

Ja, som overskriften jo så fint forklarer har lille V muligvis pådraget sig en lungebetændelse. Så i stedet for at sidde i et planlagt tre timers møde med mine kolleger i dag, som er på besøg fra henholdsvis Århus, UK og Hamborg, så holder jeg en  fridag med min mindstemand.

I går brugte jeg hele dagen med selvsamme kolleger, men da jeg kom hjem ved 23 -tiden, kunne jeg konstatere, at Viktor havde tårnhøj feber, rallede og hostede som en sindssyg, så han var på nippet til at kaste op. Vi ku’ jo godt se hvor det bar hen, så i morges klokken bæ stod jeg op for at nå at arbejde og forberede noget som mine kollegaer kunne bruge til mødet, når nu de ikke kunne få min fysiske tilstedeværelse. (J havde noget han bare ikke kunne blive væk fra, så jeg tog vagten.)

Så jeg har lidt dårlig samvittighed. Men når en af gulderterne ikke har det godt, så er det selvfølgelig 100% det der prioriteres. Det forstår mine kollegaer selvfølgelig godt. Og faktisk kan vi virkelig ikke klage, for nu når jeg tænker efter, tror jeg faktisk ikke Viktor har været sådan rigtigt syg, siden vi var på Mallorca i Januar 16. Det er altså et år siden! Han er så sjældent syg,. Måske har han haft en enkelt dag med feber eller været lidt snottet, men ellers har han været frisk som en fisk.

Og selv om han er syg – 40 i feber eller ej – så kan han IKKE sidde stille. Han fiser rundt og er i strålende humør, som billederne herunder vidner om. Vi skulle nemlig være til læge kl 11 i dag, så vi havde lige et par timer vi skulle fordrive fra vi havde afleveret storesøster, som skulle til fødselsdag i dag, og til klokken blev 11. Så vi fes i Fields, hvor han guffede pølsehorn til den store guldmedalje og fik brugt resterne af sine fødselsdagspenge på en flot guitar. Han lavede også et par gode fyldte syge-bleer, så vi fik testet Fields’ puslefaciliteter( og de var gode!)

Dommen hos lægen var, at han helt klart havde noget noget slim siddende, men at det sad ret højt oppe i luftvejene. Så vi skal se det an til i morgen eller senest fredag, hvor han skal på antibiotika, hvis han får det værre eller ikke får det bedre.

Nu er vi hjemme, og han sover. Han faldt i søvn to minutter efter vi var kørt fra lægen, så lidt klattet er han da. Nu vil jeg så ha’ ‘morgenmad’ her kl 12.11, for det nåede jeg ikke lige i morges. Jesus Christ, hvor har jeg lyst til kage!

Heldigvis skal vi ikke lave en dyt til eftermiddag, andet end at hente storesøster spille på den nye guitar og bare putte. Og så håber jeg hans jernhelbred endnu engang sørger for at slå det dersens sygdom ned.

Én er i øvrigt kommet i kan-selv-vil-selv alderen. Bemærk de omvendte termorøjsere, som patienten efter lægebesøg insisterede på selv at iføre sig, Han sætter konsekvent den forkerte støvle på den forkerte fod. Men hjælpe ham, det må man ikke! Så han får lov at rende rundt med omvendte støvler, indtil man kan bytte dem rundt på et splitsekund, mens han er distraheret af noget andet.

 

Dele?Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*